Virksomheder og forbrug

Det moderne liv er skruet sammen på en måde, som fordrer et relativt stort forbrug – eller endda et overforbrug. Især her i vesten er vi slemme til at overforbruge, og det går hårdt ud over miljøet. De færreste er opsat på at forsøge at forandre hele den vestlige verdens tilgang til forbrug, men man kan med fordel – og til stor gavn for naturen – begynde at se på sit eget, eller sin virksomheds, forbrug.

Når emballagen spænder ben for jordkloden

I virksomheder kan det især betale sig at holde ekstra øje med forbruget i forhold til emballage. Vi bruger rigtig mange ressourcer på emballage i Danmark, og hvert år forbruger vi hvad der svarer til 38 fodboldbaner fyldt med træer – kun på emballage. Der bliver sendt omkring 79 millioner pakker om året – et antal der i høj grad trækker miljøregnskabet i en negativ retning.

Det er klart, at man dårligt kan føre en succesfuld virksomhed i Danmark uden at bruge emballage og uden at sende pakker – men man kan gøre mere ud af at vælge miljørigtig emballage, som eksempelvis er fremstillet af genbrugsmaterialer. Man kan også sørge for at pakke det der skal sendes i så små pakker som muligt, så der for det første bliver brugt mindre emballage og for det andet, så pakkerne fylder mindre og giver plads til flere andre pakker i samme levering – så der også spares på brændstof ved leveringen.

Bliv en del af et fællesskab

Miljøvenlig Pakning er et fællesskab for alle de virksomheder, som ønsker at gøre en indsats for at skåne miljøet og er startet af ALBE Emballage og Dania Emballage. Det er gratis at være med, og som tak for den gode indsats, får man et lille badge, man kan sætte på sin hjemmeside, så det gode budskab kan blive spredt. Man behøver ikke gentænke hele virksomhedens strategi i forhold til levering, eller at indføre en masse nye politiker på arbejdspladsen. Det eneste det kræver for at man kan være med er, at man gør en aktiv indsats for at pakke mere miljøvenligt, ved eksempelvis at vælge genbrugsmaterialer og skære ned på den samlede mængde emballage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *