Undgå indbrud med nabohjælp

Brug dine naboer til andet end at låne æg og dele græsmaskine med –  og undgå indbrud i hjemmet.

Der findes et utal af fordele ved at have gode naboer. Det kan være, at i om sommeren holder fantastiske grill-fester, hvor både børn og voksne har det sjovt. Det kan også være de kan redde en fødselsdagskage, hvis du i sidste øjeblik er løbet tør for æg, eller i kan samarbejde med hinanden og dermed spare penge ved at dele en græsslåmaskine, trailer eller andet, som er forholdsvist dyrt. En anden fordel ved gode naboer er, at i kan samarbejde mod at forhindre indbrud privat i hjemmet.

Hold øje med hinanden og behold jeres kæreste eje

Der vil altid komme et tidspunkt, hvor du og din familie ikke er hjemme over en længere periode og dermed ikke kan holde øje med jeres hus. Det er ofte i situationer som disse at tyve finder på at komme ind og få fingre i jeres ejendele. Det er her naboerne slår til.

Ved hjælp af naboerne kan du i perioden du er væk, sørge for, at det ligner, at der er nogen hjemme ved hjælp af simple tiltag fra naboerne. Få simple ting, som erfarne indbrudstyve holder øje med for at se om folk er hjemme eller ej, er nemlig daglige vaner. Det betyder at få ting som at få naboen til at parkere bilen, cyklen eller motorcyklen i indkørslen en dag, fylde affald i jeres skraldespand i stedet for deres egen eller at gå et par ture rundt om huset kan snyde en eventuel indbrudstyv til at tro, at der er nogen hjemme.

Dette er en billig, men effektiv løsning, som kan betales tilbage til dine gode naboer ved at gøre det samme, når de i en periode ikke er hjemme.

Inkluder dine naboer i dine private tyverialarmer

Har du allerede sikret dig et system til sikring af dit hjem, men har stadig lange perioder, hvor du ikke er hjemme kan du koble dine naboer op på dit system. Derved får de også besked, hvis alarmen lyder og kan hurtigere end dig tjekke op på, hvad der har sat alarmen i gang,

Begge løsninger kan du læse mere om her, og derefter bestemme dig til – måske sammen med dine naboer – hvilken løsning der bedst kan betale sig til at holde indbrudstyvene væk fra vejen. God fornøjelse.